Privatlivspolitik
BoGodt Administrations behandling af personoplysninger på vegne af din udlejer
Se din lejekontrakt for oplysning om, hvem din udlejer er.
I det følgende kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Vi anvender de oplysninger, som du giver os, for at kunne opfylde og servicere lejeaftalen med dig.
Dataansvarlig
Udlejer er dataansvarlig og sikrer, at behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Kontaktoplysninger:
BoGodt Administration på vegne af din udlejer
CVR-nr. 39182211
Nørrebrogade 34
8000 Aarhus C
Kontaktperson: Steffen Christensen
E-mail: info@bgadmin.dk
Telefonnummer: 38 42 42 00
Hvilke oplysninger indsamles, og hvad bruges de til?
Vi indsamler, behandler og opbevarer generelt kun de personoplysninger, der er nødvendige for at servicere lejeaftalen med dig. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type personoplysninger, vi skal indsamle, eller det kan være for at opfylde eller sikre en retstilstand.
Personoplysningerne behandles navnlig med hjemmel i databeskyttelsesforordningens (EU 2016/679) artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af lejeaftalen med dig), litra c (overholdelse af retlige forpligtelser, herunder bogførings- og hvidvasklovgivningen) og litra f (vores legitime interesse i at drive, sikre og forbedre vores hjemmeside).
Afgivelse af de oplysninger, der er nødvendige for lejeforholdet, er en forudsætning for, at vi kan indgå og administrere lejeaftalen med dig. Hvis oplysningerne ikke afgives, kan vi ikke indgå aftalen eller opfylde vores forpligtelser over for dig som lejer.
Oplysninger i forbindelse med aftaleindgåelse
I forbindelse med indgåelse af en lejeaftale registrerer vi de oplysninger, som du selv afgiver til os i lejeaftalen mv. Vi behandler disse oplysninger for at kunne administrere og betjene dig som lejer samt for at overholde gældende lovgivning. Det omfatter som udgangspunkt følgende oplysninger på lejer: kontaktoplysninger, kontonummer og oplysninger om antal familiemedlemmer samt i visse tilfælde helbredsoplysninger (for eksempel oplysninger om handicap), hvis det er nødvendigt og relevant for lejeforholdet.
Behandler vi undtagelsesvist oplysninger om helbred, sker det alene på grundlag af dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage ved henvendelse til os, jf. “Dine rettigheder” nedenfor.
Personnummer
I forbindelse med tilmelding til forsyningsvirksomheder har vi behov for at modtage og videregive dit personnummer til forsyningsvirksomhederne (vand, varme og el). Personnummeret anvendes af forsyningsvirksomheden til at foretage en entydig identifikation af dig. Videregivelsen sker med hjemmel i CPR-lovens § 11, stk. 2.
Oplysninger om besøg på hjemmesiden www.bgadmin.dk og undersider.
Oplysninger om hvilke dele af hjemmesiden der besøges, opsamles i logfiler sammen med IP-adresser. Oplysningerne anvendes til drift, sikkerhed og optimering af hjemmesiden.
På hjemmesiden anvendes cookies, dvs. små tekstfiler, der gemmes i din browser. Cookies, der ikke er strengt nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktion (herunder cookies til statistik og målretning), sættes alene, hvis du har givet dit forudgående samtykke hertil via cookie-bannneret på hjemmesiden. Visse cookies er eller kan være forbundet med personoplysninger, herunder din IP-adresse.
Du kan til enhver tid se, ændre eller trække dit samtykke til brug af cookies tilbage via cookie-indstillingerne på hjemmesiden. Vi anvender cookies i kategorierne nødvendige, præstation, målretning og funktionalitet.
Udvalgte medarbejdere har adgang til de indsamlede oplysninger. Oplysningerne anvendes til og videregives i form af statistikker mv., så vidt muligt uden angivelse af individuelle IP-adresser. Formålet med bearbejdelsen af statistik hentet fra cookies er at kunne tilbyde en bedre og mere sikker hjemmeside.
Google Analytics
Vi anvender Google Analytics (leveret af Google Ireland Limited/Google LLC) til at analysere færden på hjemmesiden, herunder antallet af brugere, tidsforbrug på hjemmesiden samt hvilke undersider der besøges. Google Analytics sættes alene, hvis du har givet samtykke hertil via cookie-bannneret.
For at kunne varetage denne funktion sætter Google cookies i dit terminaludstyr (tredjeparts-cookies). Disse cookies har som udgangspunkt en levetid på op til 14 måneder, medmindre andet fremgår af cookie-oversigten på hjemmesiden.
Den anvendte IP-adresse og øvrige måledata overføres i den forbindelse til Google i USA. Overførslen sker med hjemmel i EU-Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for organisationer certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework, og der er indgået databehandleraftale med Google.
Automatiske afgørelser
Vi anvender ikke automatiske afgørelser, herunder profilering, der har retsvirkning for dig eller på tilsvarende vis berører dig i væsentlig grad.
Hvem har adgang til personoplysningerne
Vores medarbejdere har adgang til at bruge personoplysningerne. Dog kun i det omfang dette er nødvendigt for at kunne servicere dig som lejer eller for at overholde gældende lovgivning.
Personoplysningerne videregives alene til samarbejdspartnere, som arbejder for os, og har til opgave at varetage nødvendige funktioner for lejeforholdet.
Vi videregiver generelt oplysningerne til følgende kategorier af samarbejdspartnere: IT-leverandør (herunder hosting), bankforbindelse (med henblik på håndtering af betalinger), og håndværksvirksomheder mv. som er engageret af os til at vedligeholde lejemålene, forsyningsvirksomheder (vand, varme og el), ekstern bogholder og offentlige myndigheder (hvis det er et lovkrav).
Vi har indgået databehandleraftaler med de samarbejdspartnere, der behandler personoplysninger på vores vegne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28.
Personoplysningerne videregives ikke til samarbejdspartnere uden for EU/EØS, bortset fra den overførsel til Google i forbindelse med Google Analytics, der er beskrevet ovenfor.
Hvor længe opbevares oplysningerne?
Personoplysningerne gemmes, så længe du er lejer hos os.
Efter lejeforholdet er ophørt, gemmes personoplysningerne såfremt det er nødvendigt for at overholde gældende lovgivning, herunder hvidvaskloven, bogføringsloven og gældende databeskyttelseslovgivning. Dette indebærer, at personoplysningerne normalt gemmes i op til 10 år efter, at lejeforholdet er ophørt.
Dine rettigheder
- Du har ret til at få indsigt i og berigtiget de personoplysninger, som vi behandler om dig.
- Du har ret til at få slettet de personoplysninger, som vi har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, sletter vi alle oplysninger, som vi ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme, eller som er nødvendige for, at vi kan betjene dig som lejer.
- Ret til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format).
- Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandlingen herefter ophører, medmindre vi efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne.
- Du har ret til en begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, hvis du eksempelvis bestrider rigtigheden af oplysningerne, eller gør indsigelse mod behandlingen.
- Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, herunder hvis behandlingen er baseret på vores legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21.
Du kan sende din anmodning til den under punktet Dataansvarlig angivne e-mailadresse. Din anmodning vil blive besvaret hurtigst muligt, og senest én måned efter, at vi har modtaget din anmodning. Ved komplicerede anmodninger kan fristen forlænges med to måneder. Hvis anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven, kan anmodningen afvises, eller der kan opkræves et gebyr.
Klage
Du har mulighed for at klage over vores behandling af personoplysninger om dig til Datatilsynet via e-mailadressen dt@datatilsynet.dk. Se yderligere kontaktoplysninger og mere om klageadgang på www.datatilsynet.dk.
Ændring af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved væsentlige ændringer vil du modtage en opdateret privatlivspolitik.